BUKKEJAGT

 

Bukkejagten i Polen starter hvert år d. 10. eller d. 11. maj, så månederne maj og begyndelsen af juni er højsæson for bukkejagten i Polen. Jagterne foregår dels som anstandsjagt i hochstand eller på pürsch. Som dansk jæger får du en polsk jagtguide, som guider dig under jagterne. Han anviser vildtet, og hans anvisninger skal følges. Selv om disse polske jægere normalt kun snakker polsk, er kommunikationen sjældent et problem. Med få engelske eller tyske ord, - og ellers almindelig tegnsprog, samt samværet og de fælles oplevelser på jagterne, kommer man langt.

 

Brunstjagt. I slutningen af juli/begyndelsen af august er bukke i brunst. At jage bukke i brunst er desværre en lidt overset jagtform. Det er utrolig spændende, skoven er lidt tættere, og afgrøderne står lidt højere, men til gengæld er bukkene meget levende. De rører sig hele tiden, og man kan lokke dem til sig, hvilket mange polske jægere er utrolig gode til. Det er måske en lidt sværere jagt end i maj/juni, men bestemt ikke mindre spændende.

 

Under bukkejagten må også skydes vildsvin, - keilere og überläufer, - hvilket kan sætte ekstra krydderi på jagten. Og er vejret godt, kan det give nogle spændende nattetimer med jagt på vildsvin.

 

Familieferie / jagt: Brunstjagten på bukke kan evt. kombineres med en familieferie. Vi kan tilbyde gode revirer, hvor netop jagt og ferie vil være en oplagt kombination. Og på det tidspunkt er man rimelig sikker på rigtig godt vejr.

 

Læs mere om nogle af vores revirer i næste menulinie.

 

...se priser