DRIVJAGT

 

Vi har mange revirer i Polen, som er velegnet til drivjagt. Drivjagt er en meget eftertragtet jagtform for danske jægere. Bedst er en gruppe på 10-15 jægere, da de vil kunne dække et revir rimeligt af. Polske drivere og hunde går gennem skoven og bevoksningerne, og driver dyrene frem til skytterne. Og her handler det om at være klar, for ofte kommer dyrene ret hurtigt. Så det anbefales, at man i god tid forinden har trænet med skydning til løbende vildt, - for det bliver der rigelig brug for kan jeg love.

 

På drivjagterne skydes vildsvin, hjorte, hinder, kalve, evt. dåer samt råer. Evt. kan der på enkelte revirer være restrektioner af forskellig art, men det vil selvfølgelig blive oplyst i forbindelse med bestilling.

 

For at få adgang til de bedste revirer, skal drivjagterne reserveres meget tidlig, - allerhelst i begyndelsen af året.

 

Ved et drivjagtarrangement ankommer man til reviret aftenen før jagten starter, - og afrejser om aftenen efter jagten og vildtparaden. Der kan evt. træffes aftale om ekstra overnatning, - så man først afrejser næste dags morgen.

 

Vi har et utroligt godt forhold til vore polske værter, så ofte arrangerer de en fantastisk middag den sidste aften.

 

Perioden for drivjagt er fra november til og med januar.

 

...se priser