INDKVARTERING - PÅ JAGT I POLEN

 

Der findes forskellige indkvarteringsmuligheder under jagt i Polen. I de fleste foreningsrevirer sker indkvartering som regel i skovfogedboliger, hvor man får nogle af familiens værelser stillet til rådighed, og man spiser i værtsfamiliens private stuer mv. – Det giver en god kontakt til de mennesker man bor hos, - og selv om sproget ofte er et problem, viser det sig som regel alligevel muligt at kommunikere ganske godt med fingersprog og enkelte gloser. Det bliver dog mere og mere almindeligt at vi bor under hotellignende forhold.

 

Ellers er der en tolk til rådighed, som enten snakker engelsk eller tysk. Wieslaw er også altid til at få fat i. I vil normalt møde ham mindst ved ankomst og ved afgang, - og ellers er han at træffe på mobiltelefon, om noget skulle dukke op.

 

I statsrevirerne sker indkvartering som regel i jagthus, egentlig jagtslotte, eller under hotellignende forhold. – Er der specielle ønsker om indkvartering, vil vi selvfølgelig prøve at imødekomme dem. Som udgangspunkt sker indkvartering i dobbeltværelser, men enkeltværelser kan bestilles mod ekstra betaling (se prisliste). Dog vil det ikke være muligt med enkeltværelse på alle revirer.