TROFÆER - PÅ JAGT I POLEN

 

Trofæer vejes normalt 24 timer efter afkogning. Er dyret skudt så sent, at der ikke kan gå 24 timer inden vejning, gives der som udgangspunkt ikke refusion for vand i trofæet. Men det vil I umiddelbart ret let kunne forhandle jer til rette med. Det er op til jer selv at få vægten, og dermed prisen, så langt ned som muligt. Kan I evt. aftale med jeres jæger at få trofæerne i god tid, er I velkommen til det. Det skal dog pointeres, at det ikke er sædvanligt, at trofæerne udleveres inden vejning. Ved mindre trofæer spiller nogle gram næsten ingen rolle. Kun ved større trofæer har de sidste gram nogen større betydning. Husk at der altid skal afregnes til den vægt der anføres i protokollen. Wieslaw er oftest tilstede ved vejning af trofæer og er god til at forhandle prisen ned.

 

Bemærk at et trofæ vil tabe væsentlig i vægt efter nogle dage og uger. Helt hvor meget afhænger af det enkelte trofæ. Men det betyder jo, at allerede når I kommer hjem, vil jeres trofæer have tabt i vægt. Men det er helt normalt, da afregningsvægten er allerede 24 timer efter afkogning.