Reviret LOS ligger i Mazurien, ca. 100 km nordøst for Torun. Det er et foreningsrevir på ca. 7.800 ha, heraf ca. 1.400 ha agerjord, resten skov og eng. Et helt super Østpreussisk revir som ligger lige nord for byen, Ilawa.
 
 
Jægere indkvarteres oftest på Hotel Kormoran som er et 3-stjernet hotel med en helt fantastisk beliggenhed inde i byen Ilawa. (http://www.karstadt.de/reise/hotel_kormoran.html)
 
Hotellet har gode værelser med toilet og bad, de fleste med en fantastisk flot udsigt ud over en af Polens største søer. Hotellet ligger lige på stranden ned søen, så lige uden for hotellet er der en fantastisk badestrand. Der er mulighed for at leje småbåde og sejle på søen. Stedet er særdeles velegnet til en kombineret ferie og jagtrejse for hele familien. Ilawa er en gammel og spændende by, med mange seværdigheder.
 
På reviret er der total ca. 15 bukke til afskydning, men der er mulighed for tilkøb af flere bukke på naboreviret, som er et statsrevir.
 
Der er også god mulighed for stærke bukke i medaljeklasse.